Sidste dag i Kasoa

Åh, hvor har vi dog oplevet meget i løbet af den sidste uge! Og med ingen adgang til nettet undervejs bliver dette indlæg derfor måske det længste nogensinde. Men glæd jer, det bliver et spændende et af slagsen ;-)

Sidste lørdag eftermiddag tog vi jo til Accra for at finde en bus til Tamale, som ligger helt oppe i den nordlige region af Ghana. Vi endte med at finde en V.I.P.-bus. Prisen var 46 cedis pr. person inkl. bagage – til gengæld havde bussen brede lædersæder, aircondition og fladskærm med halvdårlige actionfilm. Bussen kørte fra Accra omkring kl. 18, og ca. kl. 7 næste morgen ankom vi til Tamale, som er en ret stor by. Undervejs så vi det, vi valgte at kalde ”det rigtige Afrika”; bittesmå landsbysamfund med klynger af lerhytter, ingen rindende vand og ingen elektricitet. Naturen var også helt anderledes frodig og grøn i forhold til det, vi er vant til. Det var ret fedt at se den her side af Ghana, netop fordi vi hidtil mest har været i de store byer.

Da vi ankom i Tamale, blev vi kørt til busstationen, hvor vi skulle finde ud af at komme til Mole Nationalpark, som ligger små 150 km vest for Tamale. Det viste sig så, at bussen først ville køre halv tre, så vi havde små 7 timers ventetid foran os. Hvad vi ikke havde forberedt os på var den slående varme, de lever med oppe nordpå. Midt på dagen var det tæt på 40 grader i skyggen – ikke den sjoveste temperatur at skulle vente på bussen i. Men vi overlevede, og bussen kom da også nogenlunde til tiden. Vi mødte to obruni-fyre, Marc fra Californien og Harry fra England, som skulle samme vej. Marc skulle til Mole Motel, ligesom os, mens Harry ville bruge sin første nat i den nærliggende by, Larabanga. Det var næsten mørkt, da vi endelig ankom til nationalparken, og på det tidspunkt havde vi været på farten i tæt på 28 timer, så vi var godt trætte! Det blev til et hurtigt bucket-bath, inden vi begge faldt omkuld på værelset. Det skal lige siges, at hotellets beliggenhed er helt fantastisk. Placeret på toppen af en bakke kan man fra restauranten og poolen se ned over to vandhuller i parken, hvor mange af dyrene – inkl. elefanterne – kommer og bader i løbet af dagen.

Mandag morgen tog vi på første tur ud i parken kl. 7. Det var en guidet gåtur sammen med 10-12 andre mennesker (selvfølgelig flest obrunis), hvor vi i lidt over to timer gik og kiggede på de dyr, der opholder sig tættest på hotellet. Vi så flere forskellige slags antiloper, vildsvin, diverse fugle, og så nåede vi lige at få et glimt af 5-6 krokodiller, inden de dykkede ned i vandet. Det var helt vildt at gå blandt vilde dyr på den måde, og vi gik begge med et stort smil på læberne. Men da turen var slut og vi endnu ikke havde set nogen elefanter, var vi lidt skuffede. Vi besluttede os for at tage med på den sene tur kl. 15.30 i håbet om at få et glimt af dem.

I mellemtiden slappede vi af ved poolen og nød afkølingen samtidig med den varme sol. Marc fortalte os, at nogle af de andre piger havde planlagt at leje en bil med chauffør, så de kunne komme længere ud i parken og se flere dyr. De manglede blot to personer for at fylde bilen op – og så stod vi klar med det samme. Harry var nu også ankommet til hotellet og prøvede sammen med Marc at finde et billigt værelse, hvilket var umuligt. Vi havde tre senge på vores og tilbød dem derfor, at vi kunne betale for en ekstra madras, så de begge kunne være der, og så deles om den samlede pris for værelset. Det blev de super glade for, og vi endte op med at spare penge den sidste nat – win-win! Da Julie var tilbage på værelset, ville hun i baren for at købe noget koldt at drikke. Hun åbnede døren, og så stod der en abe fem meter væk og kiggede på hende. Hun blev så forskrækket, at hun skyndte sig at lukke og låse døren. Lidt efter kom Sara og bankede på, fordi hun skulle bruge kameraet til at tage billeder af aberne – der var 6-7 aber omkring vores værelse, og lidt længere væk stod en antilope og græssede. Virkelig sjovt!

Vi kom af sted med den store jeep ud på de små veje i parken, fem af os inde i bilen og fire oppe på taget. Til at starte med så vi mange af de dyr, vi også havde set på gåturen. Derudover fik vi set store aber og en slags antiloper, som minder lidt om dådyr. Stadig intet tegn på elefanter, men vi byttede pladser i bilen, så vi også kunne komme op på taget og sidde. Meget federe udsyn! Efter lidt over en time mødte vi to andre biler, som fortalte, at de havde set fire elefanter. Vores guide blev instrueret i, hvor de befandt sig henne, og så var det ellers af sted. Vi blev kørt til foden af en bakke og fortsatte opad på gåben. Der gik vi så lidt rundt, indtil guiden opgav og sagde, at han formentlig havde fået forkerte instruktioner. Lidt mutte blev vi igen samlet op af bilen og kørte tilbage mod hotellet. Vi sad alle sammen ovenpå og kiggede til venstre mod de bakker, elefanterne skulle have været på. Pludselig begynder en af pigerne – som heldigvis havde kigget til højre i stedet – at banke på taget af bilen, mens hun halvt råber, halvt hvisker ”ELEPHANTS, ELEPHANTS”! Vi vender os alle, mens vi banker på taget og råber stop, og ser fire store elefanter gå 15 meter fra os inde i buskadset. Det var en helt stressende og forvirret situation; alle skyndte sig ud af bilen og ned fra taget, og så knipsede vi ellers løs med kameraerne. Til at starte med var der flere buske og træer mellem os og elefanterne, men til alt held bevægede de sig først ud til siden af vejen for derefter at krydse den – vi stod kun 10 meter fra vilde elefanter! Da de havde krydset vejen, stoppede deres leder op, vendte sig mod os og begyndte at stå og spise, mens den betragtede os. Det gav mulighed for helt vildt fede billeder! Vi stod alle sammen som paralyserede i flere minutter, inden guiden sagde, at vi blev nødt til at vende tilbage. Det reddede virkelig hele turen, og vi var begge helt høje resten af dagen!

Tilbage på hotellet igen trak vi i badetøjet for at slappe af ved poolen. En flok elefanter havde åbenbart tænkt det samme, for der stod 6-7 stykker af slagsen ved vandhullet. Ret sjovt sådan at tage aftenbad samtidig med elefanterne ;-) Bagefter fik vi en god aftensmad serveret og gik tidligt i seng. Vi skulle nemlig op og have bussen tilbage til Tamale kl. 4 om morgenen. Der fandt vi så en slags trotro i god stand, som kørte os tilbage til Accra. Ikke ligeså luksuriøs som V.I.P.-bussen, men vi kom sikkert frem og overnattede på det hotel, hvor Sara og Mathias også havde boet i nogle dage.

Onsdag tog vi så en bus mod Hohoe, en stor by tæt ved Wli Waterfalls. Det ligger i den østlige del af Ghana (lige ved grænsen til Togo) – og området bliver kaldt Volta Region. Det var heldigvis en forholdsvis kølig dag, så turen på fire timer var slet ikke slem. I Hohoe fik vi en taxa til at køre os til Wli, hvor vi fandt det skønneste hotel, Waterfall Lodge. Det køres af et tysk par, og det er nok det grønneste og smukkeste sted, vi hidtil har set i Ghana. Haven er flot vedligeholdt med græs, blomster, buske og små ananasplanter, og i baggrunden har man udsigt til bjergene og det øverste af vandfaldet. En ren oase, som man godt ville kunne bruge mange dage i.

Torsdag morgen fik vi spist morgenmad og tog af sted mod vandfaldende. Vi havde i forvejen besluttet os for, at vi ville hike til det øverste vandfald i stedet for kun at se det nederste. Vi blev tildelt en guide, og så var det ellers af sted i rask gågang. Efter at have gået i ca. 40 minutter kom vi til det sted, hvor opstigningen begyndte. Vi fik hver vores vandrepind, Sara blev gjort til anfører, og så gik turen opad. Det var virkelig fysisk hårdt, både pga. varmen men også fordi, det var så stejlt. Sporet, vi gik på, var lavet af skiftevis sten og rødder fra de omkringliggende træer, og mange steder var det virkelig svært at træde op. Men op kom vi, og da vi endelig nåede vandfaldet, var det det hele værd. 125 meter oppe over os udsprang vandfaldet, og vi stod på det flade stykke for enden ved en ”pool”, hvorfra vandet løb videre ned til det nederste vandfald. Der var kun os, to tyske piger, en familie og vores guides, så der var dejlig ro til at bade, nyde en mango og ikke mindst nyde synet. Helt fantastisk!

Turen nedad var næsten sværere end op – vi var i forvejen lidt trætte i benene, og det var meget nemt at træde forkert og glide ligeså lang man var. Til gengæld gik det hurtigere på vej ned, og lige pludselig var vi allerede ved det nederste vandfald. Selve stedet var rigtig flot, men der var simpelthen så mange unge, badende, larmende lokale, at det ødelagde hele stemningen og naturen omkring. Vi havde godt nok været skuffede, hvis vi ikke havde taget turen op til det øverste. Men ved det nederste vandfald var der en kæmpe flagermuskoloni med flere tusinde flagermus, hvilket var ret sjovt at se.

Udmattede vendte vi tilbage til hotellet til et velfortjent bad og lidt afslapning. Vi fik en virkelig god omgang aftensmad; Julie fik en slags kylling i karry med ananas og ris, Sara fik kødboller med en sovs af tomat, løg og champignon og kartoffelmos. En dejlig forandring fra det, vi normalt er vant til. Fredag morgen brugte vi på at spise morgenmad, nyde udsigten og slappe lidt af, inden vi tog tilbage. Denne gang helt tilbage til Kasoa, hvor vi altså befinder os nu. Her er kun os og securitymanden, for skolen holder jo ferie. I dag skal vi sige endeligt farvel til børnene. Det bliver ikke sjovt! Men til gengæld glæder vi os til snart at rejse til Zanzibar – det er allerede i overmorgen! I morgen tager vi til Accra og bor på hotel, så vi lige kan kigge os omkring en sidste gang, og så flyver vi kl. 12.05 mandag.

Næste gang, I hører fra os på bloggen, bliver fra Zanzibar, hvis vi ellers kan finde ud af at komme på en netcafé. Så glæd jer til at høre om afsked, flyvetur og ikke mindst paradisøen! Hav det godt så længe – og hey, vi ses hjemme i Danmark om allerede 18 dage :-)