Weekenden er vel overstaaet, og den har staaet paa afslapning og ferie - baade for boernene og os selv. Som skrevet sidst, havde de mid-term-exams i torsdags, og der har derfor hverken vaeret skole fredag eller mandag. Fredag var boernene lige gaaet i gang med toejvask, da vi ankom om morgenen - 3-4 personer om hver balje og en stor bunke toej til hver person. Det fik de klaret meget hurtigt, og saa fik de velfortjent morgenmad. Resten af dagen stod mest bare paa hygge og leg, og vi brugte dagen paa bare at vaere sammen med boernene - hvilket inkluderede en masse gange, hvor vi maatte bryde ind og proeve at stoppe diverse slaaskampe! De kan vaere virkelig voldige mod hinanden, og der er ikke noget, der bare hedder, at man lader hinanden vaere. Udover det var det rigtig hyggeligt, og vi kom ind paa boernene paa en anderledes og dybere maade, end man goer, naar man underviser dem i skolen.
Fredag eftermiddag tog vi i oasen Shoprite igen for igen at koebe ind til laekkerier til hjemmeweekend. Det fik vi brugt flere timer og endnu flere penge paa. Turen derhen var lidt kaotisk; vores trotro stoppede efter ikke ret lang tid, og alle blev beordret til at gaa ud. Der stod dog adskillige andre trotros og ventede paa at blive fyldt op, og vi skal love for, at der var kamp om at faa os som passagerer! Der blev revet og raabt, indtil vi rev og raabte igen og satte os ind i den foerste og bedste. Paa hjemturen glemte de at stoppe ved Opekuma Junction, som er der, hvor vi bor. Vi proevede at faa "maten"s opmaerksomhed, da det er ham, der siger til chauffoeren, hvornaar han skal stoppe. Da det ikke lykkedes, begyndte alle omkring os at raabe i munden paa hinanden for at faa hans opmaerksomhed. Det var virkelig sjovt, og vi var glade for, at resten af passagererne var saa hjaelpsomme. Ellers stod weekenden mest paa afslapning, solbadning, toejvask og laesning. Loerdag morgen stod vi friske op kl. 6 og loeb en tur for foerste gang hernede. Det var nok omkring 3-4 km, og det foeltes rigtig rart endelig at faa lidt motion. Planen er at goere det igen i morgen tidlig.
Det sker indimellem, at stroemmen gaar hjemme paa skolen. Hidtil har vi ikke rigtig bevaeget os udenfor i moerket. Men soendag havde Sara alligevel planlagt at gaa ned til den store vej og tage billeder, naar det blev moerkt, og da stroemmen saa gik, og vi ikke kunne holde ud at vaere paa vaerelset (det er VIRKELIG varmt, naar blaeseren i loftet ikke virker), vovede vi os ud paa et kulsort eventyr. Der var virkelig intet lys overhovedet i hele omraadet, kun fra de biler, der koerte ude paa den store vej. Enkelte huse har deres egne generatorer, og der var lys faa steder bag murene, men ellers satte vi vores lid til lommelygten. Det er ret almindeligt for lokalbefolkningen, at der er kulsort, men for os var det en ret sjov oplevelse.
Mandag var meget i stil med fredag paa boernehjemmet, blot med mindre rengoering. Vi havde kameraet med og fik taget nogle billeder af boernene uden skoleuniformer paa, og vi saa til mens Irene flettede haar paa Grandma. Inden vi tog hjem, fik vi to mangoer fra deres trae paa boernehjemmet.
Nu er det vores tur til at holde lidt ferie. I aften lander Gita og Behrooz nemlig i Accra, og vi tager ind og moeder dem i morgen tidlig. Vi har faaet ferie indtil torsdag i naeste uge, saa de kommende dage skal nydes med fuld afslapning. Planen er at vaere i Accra det meste af tiden, men med et afhop til Cape Coast i nogle dage. Paa vej til og fra Cape Coast vil vi saa bruge nogle timer paa boernehjemmet, saa Gita og Behrooz kan se dem alle, og saa de faar en fornemmelse af, hvad vi laver hernede. Det bliver rigtig rart med nogle velkendte ansigter hernede, og vi glaeder os meget til den naeste uge.
Vi har faaet at vide, at der vil komme en kinesisk pige i den naermeste fremtid, som skal bo med os paa skolen. Der blev ikke lige sagt noget om, hvorvidt hun skal arbejde paa boernehjemmet eller ej, men det haaber vi. Vi glaeder os til at moede hende - nu bliver det vores tur til at vaere de erfarne, der skal vise den nye pige rundt og tage os af hende.
Ellers ikke saa meget nyt. Vi haaber paa at kunne uploade lidt billeder, naar vi er i Accra, hvor nettet skulle vaere hurtigere.
Monday 27 February 2012
Thursday 23 February 2012
En maaned er gaaet
I dag har vi vaeret afsted i en maaned - det foeles som evigheder siden, vi var i Danmark, men alligevel foeles det hele stadig ret nyt hernede. Det er lidt vildt at taenke paa, at vi saadan set "kun" har to en halv maaned tilbage i udlandet.
I weekenden forkaelede vi os selv med en tur til Cape Coast, som er Ghanas mest kendte og stoerste strandby. Vi tog afsted fredag eftermiddag sammen med Perpetua (en laerer paa pigeskolen, hvis familie bor i Cape Coast). Da vi naaede frem - efter en to timer lang og klemt trotro-tur - moedtes vi med Charlene paa en vegetarrestaurant, hvor vi fik lidt at spise og drikke. Efterfoelgende tjekkede vi ind paa Oasis Beach Resort, hvor vi boede paa et vaerelse, der bogstaveligt talt laa lige paa stranden. 50 meters gang, saa stod man med foedderne i vandet. Efter en lille rom og juice paa vaerelset gik vi ned i hotellets bar, hvor vi moedte en masse mennesker. To danske piger, som i forbindelse med deres paedagogstudie var i praktik hernede, et uvist antal ghanesiske maend, en franskmand og ejeren af hotellet. Det var en sjov aften, som endte i en smule fuldskab og dans.
Loerdag morgen stod vi op, spiste lidt morgenmad og gik direkte paa stranden. Det var utrolig laekkert at ligge og faa sol efter en lang uges arbejde. Vandet var dog svaert at bade i, fordi boelgerne var hoeje og der var meget stroem - saa det var meget laekkert, at der ikke var mere end 50 meter til bruserne paa hotellet ;-) Vi var ogsaa oppe i byen og koebe frugt og kigge paa boghandlens udvalg. De har ret mange kendte vestlige boeger, og vi fik koebt "Twilight - New Moon", da vi allerede havde 1'eren med hjemmefra. Der var ogsaa en masse andre flotte rasta-butikker med skulpturer, billeder, tasker osv. Vi skal helt sikkert derhen igen og koebe souvenirs. Senere spiste vi paa en restaurant med udsigt til havet lige ved Cape Coast Castle, men aftenen endte tidligt denne gang, da vi begge var ret traette og ikke helt oplagte paa fest. Det eneste negative ved denne dejlige by var, at boernene er meget mere flabede end hvad vi er vant til i Kasoa. De river i en, spoerger om penge osv. - sikkert fordi de er vant til at se "obrunis" hele tiden.
I sidste uge blev de nye klassevaerelser paa boernehjemmet malet. Nogle tyske frivillige har betalt for det, men det er Madam Mildred, der har valgt farverne. Hun har valgt lyseroed og gul - maaske ikke lige det, vi havde valgt i hendes sted. Men det er nu paenere end betonfarve, og vi var med til at male det ene klassevaerelse i fredags. Tavlerne er blevet soemmet fast paa vaeggene, saa nu mangler der bare at blive malet udenpaa.
Boernene er ogsaa alle blevet klippet. Vi koebte kam og barberblad til dem, og saa gik det ellers loes. De aeldre boern redte de yngres haar, den ene laerer klippede det vaerste af og den anden laerer trimmede og gjorde det paent. Alle boernene endte op med samme frisure. Der var ret mange af dem, der graed eller havde bae-mund paa, fordi deres haar var uglet og haardt at rede igennem. Det er vist noget, de faar gjort en gang hver eller hveranden maaned.
Der skete endnu et uheld paa karrusellen forleden. En af de lidt aeldre drenge, David, havde ikke spist ret meget morgenmad og fik det daarligt af at koere rundt for laenge i for hoej fart. Til at starte med var han klar i hovedet og forklarede en af de store, at han var svimmel og havde ondt i hovedet. De fik sat ham ned, og den kvindelige laerer haeldte vand i hovedet paa ham. Lige pludselig blev han meget daarlig og begyndte at ryste over hele kroppen, mens hans oejne blinkede. Han var slet ikke til at komme i kontakt med, og man kunne kun se det hvide i hans oejne. Grandma og Irene blev tilkaldt, og de blev ved med at raabe hans navn for at komme i kontakt med ham - Grandma stod og bad til, at han ikke skulle doe. De endte med at baere ham ned til en form for praest et sted, der hedder Dr. Jesus Prayer Camp for at bede for ham. Ret skoert. Efter en halv time kom Madam Mildred og hentede ham i bil, og de koerte tilbage til boernehjemmet, hvor Davids mor stod og ventede. Han havde det allerede bedre, og Madam Mildred sagde i gaar, at han har det godt. Han har dog stadig ikke vaeret tilbage i skole. Det hele var meget skraemmende, og boernene er meget paapasselige med at lege omkring karrusellen nu.
4. og 6. klasse havde mid-term-exams i dag, og Sara stod for at stille spoergsmaal til 4. klasse. Det var i matematik og mindede lidt om en terminsproeve, hvor der blev stillet et par spoergsmaal til hvert emne, de har vaeret undervist i indtil videre. Nu har de ferie fredag til og med mandag, hvor de vist nok skal bruge tid paa at vaske toej, goere rent osv.
Mandag aften lander Saras foraeldre i Accra, og tirsdag tager vi ind og moeder dem. Det bliver rigtig fedt at vaere sammen med dem i et stykke tid, og at opleve hovedstaden rigtigt for foerste gang.
Det var alt for nu - pas paa jer selv derhjemme!
I weekenden forkaelede vi os selv med en tur til Cape Coast, som er Ghanas mest kendte og stoerste strandby. Vi tog afsted fredag eftermiddag sammen med Perpetua (en laerer paa pigeskolen, hvis familie bor i Cape Coast). Da vi naaede frem - efter en to timer lang og klemt trotro-tur - moedtes vi med Charlene paa en vegetarrestaurant, hvor vi fik lidt at spise og drikke. Efterfoelgende tjekkede vi ind paa Oasis Beach Resort, hvor vi boede paa et vaerelse, der bogstaveligt talt laa lige paa stranden. 50 meters gang, saa stod man med foedderne i vandet. Efter en lille rom og juice paa vaerelset gik vi ned i hotellets bar, hvor vi moedte en masse mennesker. To danske piger, som i forbindelse med deres paedagogstudie var i praktik hernede, et uvist antal ghanesiske maend, en franskmand og ejeren af hotellet. Det var en sjov aften, som endte i en smule fuldskab og dans.
Loerdag morgen stod vi op, spiste lidt morgenmad og gik direkte paa stranden. Det var utrolig laekkert at ligge og faa sol efter en lang uges arbejde. Vandet var dog svaert at bade i, fordi boelgerne var hoeje og der var meget stroem - saa det var meget laekkert, at der ikke var mere end 50 meter til bruserne paa hotellet ;-) Vi var ogsaa oppe i byen og koebe frugt og kigge paa boghandlens udvalg. De har ret mange kendte vestlige boeger, og vi fik koebt "Twilight - New Moon", da vi allerede havde 1'eren med hjemmefra. Der var ogsaa en masse andre flotte rasta-butikker med skulpturer, billeder, tasker osv. Vi skal helt sikkert derhen igen og koebe souvenirs. Senere spiste vi paa en restaurant med udsigt til havet lige ved Cape Coast Castle, men aftenen endte tidligt denne gang, da vi begge var ret traette og ikke helt oplagte paa fest. Det eneste negative ved denne dejlige by var, at boernene er meget mere flabede end hvad vi er vant til i Kasoa. De river i en, spoerger om penge osv. - sikkert fordi de er vant til at se "obrunis" hele tiden.
I sidste uge blev de nye klassevaerelser paa boernehjemmet malet. Nogle tyske frivillige har betalt for det, men det er Madam Mildred, der har valgt farverne. Hun har valgt lyseroed og gul - maaske ikke lige det, vi havde valgt i hendes sted. Men det er nu paenere end betonfarve, og vi var med til at male det ene klassevaerelse i fredags. Tavlerne er blevet soemmet fast paa vaeggene, saa nu mangler der bare at blive malet udenpaa.
Boernene er ogsaa alle blevet klippet. Vi koebte kam og barberblad til dem, og saa gik det ellers loes. De aeldre boern redte de yngres haar, den ene laerer klippede det vaerste af og den anden laerer trimmede og gjorde det paent. Alle boernene endte op med samme frisure. Der var ret mange af dem, der graed eller havde bae-mund paa, fordi deres haar var uglet og haardt at rede igennem. Det er vist noget, de faar gjort en gang hver eller hveranden maaned.
Der skete endnu et uheld paa karrusellen forleden. En af de lidt aeldre drenge, David, havde ikke spist ret meget morgenmad og fik det daarligt af at koere rundt for laenge i for hoej fart. Til at starte med var han klar i hovedet og forklarede en af de store, at han var svimmel og havde ondt i hovedet. De fik sat ham ned, og den kvindelige laerer haeldte vand i hovedet paa ham. Lige pludselig blev han meget daarlig og begyndte at ryste over hele kroppen, mens hans oejne blinkede. Han var slet ikke til at komme i kontakt med, og man kunne kun se det hvide i hans oejne. Grandma og Irene blev tilkaldt, og de blev ved med at raabe hans navn for at komme i kontakt med ham - Grandma stod og bad til, at han ikke skulle doe. De endte med at baere ham ned til en form for praest et sted, der hedder Dr. Jesus Prayer Camp for at bede for ham. Ret skoert. Efter en halv time kom Madam Mildred og hentede ham i bil, og de koerte tilbage til boernehjemmet, hvor Davids mor stod og ventede. Han havde det allerede bedre, og Madam Mildred sagde i gaar, at han har det godt. Han har dog stadig ikke vaeret tilbage i skole. Det hele var meget skraemmende, og boernene er meget paapasselige med at lege omkring karrusellen nu.
4. og 6. klasse havde mid-term-exams i dag, og Sara stod for at stille spoergsmaal til 4. klasse. Det var i matematik og mindede lidt om en terminsproeve, hvor der blev stillet et par spoergsmaal til hvert emne, de har vaeret undervist i indtil videre. Nu har de ferie fredag til og med mandag, hvor de vist nok skal bruge tid paa at vaske toej, goere rent osv.
Mandag aften lander Saras foraeldre i Accra, og tirsdag tager vi ind og moeder dem. Det bliver rigtig fedt at vaere sammen med dem i et stykke tid, og at opleve hovedstaden rigtigt for foerste gang.
Det var alt for nu - pas paa jer selv derhjemme!
Thursday 16 February 2012
Nyt fra Ghana!
Saa har vi endelig taget os sammen til at skrive noget nyt paa bloggen. Der er gaaet mange dage siden sidst, saa der er en masse, vi mangler at fortaelle om!
Paa den skole, hvor vi bor, er der to forskellige vaerelser til os volontoerer. I sidste uge skiftede vi fra det, vi indtil da havde boet paa, til det ved siden af, fordi vores gamle vist skulle sproejtes for myrere eller noget i den stil. Det nye vaerelse har kun en koejeseng, og der er ikke nogen af os, der gider have overkoejen, saa vi har lagt madresserne paa gulvet i stedet. Det er faktisk rigtig hyggeligt! Vi har ogsaa dekoreret vores vaegge med billeder af familie og venner hjemmefra, saa vi ikke kommer til at savne jer alt for meget ;-)
I fredags tog vi til et supermarked, der hedder Shoprite, som ligger ca. 20 min. vaek med trotro. Det var som at traede ind i SuperBrugsen i Danmark - der var koelediske fyldt med alt, hvad hjertet begaerer, der var en bager, en slagter og meget andet. Vi fik koebt ost og skinke med hjem, og her forleden fik vi toasts til aftensmad - lavet i en rigtig toastmaskine. Virkelig laekkert! Udover det koebte vi is, chokolade, syltetoej, noedder og andet godt, saa vi kunne forkaele os selv i vores hjemmeweekend.
Canadieren Charlene, som foer boede hos os og arbejdede paa boernehjemmet, var tilbage i Kasoa i weekenden. Sammen med hende og Perpetua (en virkelig soed pige, som underviser paa pigeskolen) tog vi paa restaurant XXX loerdag aften. Det var hyggeligt med en aften ude. Da vi kom hjem, satte vi The Hangover paa paa Charlenes laptop, men baade Julie og Sara fik taget sig en lur ind imellem, fordi vi til hverdag gaar i seng mellem 20 og 21 - her er ikke det helt store at lave om aftenen, og vi bliver alligevel vaekket kl. 5 hver morgen, naar pigerne har worship.
Tirsdag fejrede vi Valentine's Day med boernene. Charlene havde fortalt os, at de ogsaa havde fejret det sidste aar, og selvom hun ikke selv kunne vaere der, havde hun koebt papir og farver, saa de kunne skrive kort. Det tog vi med sammen med balloner og neglelak, og saa koebte vi fem store ananas, som vi fik skaaret ud og delt ud til boernene. Det var de vilde med! Vi kom hjem med tasken fuld af kort og tegninger, baade til Charlene og til os selv.
Der skete det sjoveste/vildeste onsdag paa boernehjemmet. De har faaet doneret en karrusel af den slags, hvor man sidder seks personer og kigger ind mod hinanden. Den blev taget i brug onsdag efter at have staaet fire dage i cement, saa boernene var ellevilde. De koerte paa et tidspunkt ret staerkt, og en lille fyr der hedder Solomon sad helt skaevt, saa en af drengene, der stod paa jorden, ville stoppe karrusellen. Da han gjorde det, floej Solomon af karrusellen og landte paa maven med hovedet ned i sandet lige foran Sara. Da han loeftede hovedet, gik der et par sekunder, foer han opfattede hvad der var sket, og saa raabte han bare "MADAAAAM, MADAAAM!". Sara fik loeftet ham op og saa, at han bloedte fra munden. Han loeb helt chokeret hen til en af laererne, som gav ham koldt vand i hovedet og soergede for, at han fik renset sin mund. Da vi kiggede, havde han slaaet en fortand i undermunden ud - heldigvis en maelketand! Han var lidt stille resten af dagen, men i dag var han paa toppen igen. Det var ret vildt for os, men dem paa boernehjemmet tog det hele ret roligt. Karrusellen er ellers virkelig sjov, og vi har sjaeldent grint saa meget, som naar boernene sidder i den og bliver rundtossede. De faar et helt tomt blik i oejnene, og naar de hopper af, ligner de nogen, der har drukket et par flasker vodka. Utrolig sjovt!
Saras foraeldre kommer herned om ti dage. Vi har faaet lov til at holde lidt over en uges ferie mens de er her, saa vi kan rejse rundt med dem. De skal selvfoelgelig ogsaa med paa boernehjemmet og se, hvad vi laver. Det bliver rigtig godt at faa selskab af dem i lidt tid! Og saa kan vi ogsaa faa de ting herned, vi mangler fra Danmark. Sara faar sin computer herned, saa vi kan se film eller spille spil om aftenen, og saa er det ogsaa meget nemmere at ordne netbank, billeder osv. paa sin egen computer. Plus at vi kan skrive rigtige ae'er, oe'er og aa'er til den tid ;-)
Vi haaber, I alle har det godt derhjemme!
Kys fra Ghana
P.S. En lille besked til Saras iranske foelgere:
سلام بر همگی. فقط میخواستم بگم که همچی خیلی میزون است. امیدوارم که در دانمارک هوا زیادی سرد نباشه، و همتون حالتون خوب است. دلم براتون تنگ شده. بوس سارا
Paa den skole, hvor vi bor, er der to forskellige vaerelser til os volontoerer. I sidste uge skiftede vi fra det, vi indtil da havde boet paa, til det ved siden af, fordi vores gamle vist skulle sproejtes for myrere eller noget i den stil. Det nye vaerelse har kun en koejeseng, og der er ikke nogen af os, der gider have overkoejen, saa vi har lagt madresserne paa gulvet i stedet. Det er faktisk rigtig hyggeligt! Vi har ogsaa dekoreret vores vaegge med billeder af familie og venner hjemmefra, saa vi ikke kommer til at savne jer alt for meget ;-)
I fredags tog vi til et supermarked, der hedder Shoprite, som ligger ca. 20 min. vaek med trotro. Det var som at traede ind i SuperBrugsen i Danmark - der var koelediske fyldt med alt, hvad hjertet begaerer, der var en bager, en slagter og meget andet. Vi fik koebt ost og skinke med hjem, og her forleden fik vi toasts til aftensmad - lavet i en rigtig toastmaskine. Virkelig laekkert! Udover det koebte vi is, chokolade, syltetoej, noedder og andet godt, saa vi kunne forkaele os selv i vores hjemmeweekend.
Canadieren Charlene, som foer boede hos os og arbejdede paa boernehjemmet, var tilbage i Kasoa i weekenden. Sammen med hende og Perpetua (en virkelig soed pige, som underviser paa pigeskolen) tog vi paa restaurant XXX loerdag aften. Det var hyggeligt med en aften ude. Da vi kom hjem, satte vi The Hangover paa paa Charlenes laptop, men baade Julie og Sara fik taget sig en lur ind imellem, fordi vi til hverdag gaar i seng mellem 20 og 21 - her er ikke det helt store at lave om aftenen, og vi bliver alligevel vaekket kl. 5 hver morgen, naar pigerne har worship.
Tirsdag fejrede vi Valentine's Day med boernene. Charlene havde fortalt os, at de ogsaa havde fejret det sidste aar, og selvom hun ikke selv kunne vaere der, havde hun koebt papir og farver, saa de kunne skrive kort. Det tog vi med sammen med balloner og neglelak, og saa koebte vi fem store ananas, som vi fik skaaret ud og delt ud til boernene. Det var de vilde med! Vi kom hjem med tasken fuld af kort og tegninger, baade til Charlene og til os selv.
Der skete det sjoveste/vildeste onsdag paa boernehjemmet. De har faaet doneret en karrusel af den slags, hvor man sidder seks personer og kigger ind mod hinanden. Den blev taget i brug onsdag efter at have staaet fire dage i cement, saa boernene var ellevilde. De koerte paa et tidspunkt ret staerkt, og en lille fyr der hedder Solomon sad helt skaevt, saa en af drengene, der stod paa jorden, ville stoppe karrusellen. Da han gjorde det, floej Solomon af karrusellen og landte paa maven med hovedet ned i sandet lige foran Sara. Da han loeftede hovedet, gik der et par sekunder, foer han opfattede hvad der var sket, og saa raabte han bare "MADAAAAM, MADAAAM!". Sara fik loeftet ham op og saa, at han bloedte fra munden. Han loeb helt chokeret hen til en af laererne, som gav ham koldt vand i hovedet og soergede for, at han fik renset sin mund. Da vi kiggede, havde han slaaet en fortand i undermunden ud - heldigvis en maelketand! Han var lidt stille resten af dagen, men i dag var han paa toppen igen. Det var ret vildt for os, men dem paa boernehjemmet tog det hele ret roligt. Karrusellen er ellers virkelig sjov, og vi har sjaeldent grint saa meget, som naar boernene sidder i den og bliver rundtossede. De faar et helt tomt blik i oejnene, og naar de hopper af, ligner de nogen, der har drukket et par flasker vodka. Utrolig sjovt!
Saras foraeldre kommer herned om ti dage. Vi har faaet lov til at holde lidt over en uges ferie mens de er her, saa vi kan rejse rundt med dem. De skal selvfoelgelig ogsaa med paa boernehjemmet og se, hvad vi laver. Det bliver rigtig godt at faa selskab af dem i lidt tid! Og saa kan vi ogsaa faa de ting herned, vi mangler fra Danmark. Sara faar sin computer herned, saa vi kan se film eller spille spil om aftenen, og saa er det ogsaa meget nemmere at ordne netbank, billeder osv. paa sin egen computer. Plus at vi kan skrive rigtige ae'er, oe'er og aa'er til den tid ;-)
Vi haaber, I alle har det godt derhjemme!
Kys fra Ghana
P.S. En lille besked til Saras iranske foelgere:
سلام بر همگی. فقط میخواستم بگم که همچی خیلی میزون است. امیدوارم که در دانمارک هوا زیادی سرد نباشه، و همتون حالتون خوب است. دلم براتون تنگ شده. بوس سارا
Tuesday 7 February 2012
To uger som frivillige
Saa naaede vi op paa to uger i det afrikanske. Vi er begge enige om, at anden uge gik meget staerkere end foerste. Nok mest fordi vi er ved at falde til og er kommet ind i rutinerne paa boernehjemmet.
Vores dag paa boernehjemmet er kommet til at se saaledes ud: vi moeder omkring kl. 7.30, hvor boernene lige er blevet faerdige med at spise morgenmad. Sammen med et par stykker af dem vasker vi gryder, skaale, bestik og kopper op, og tandboersterne bliver ogsaa renset. Bagefter er der lidt fri leg, indtil laererne vaelger at dukke op - skolen skal vist officielt starte kl. 8, men som regel kommer vi ikke rigtig i gang foer kl. naermer sig 9. Indtil videre har Julie mest undervist 1., 2. og 3. klasse i engelsk og matematik. Sara har tidligere undervist 1. klasse, men er nu mest hos 4. klasse, hvor den ogsaa staar paa engelsk og matematik. Boernene har pause fra 10-10.30 (den bliver som regel strukket til 11) og igen kl. 12-13. Her er vi med til at servere frokost for dem, og vi har da ogsaa faaet lov til at smage lidt paa de afrikanske kvaliteter. Indtil videre har vi smagt boenner blandet med noget pulver og olie, og i gaar smagte vi ris med en ualmindelig staerk chilisovs og sardiner til. Sara holdt ud og spiste naesten det hele, men hun endte op med taarer i oejnene, snot i naesen og maatte loebe ind paa kontoret efter vand og kiks. Grandma (en af de to damer, der bor med boernene) var helt faerdig af grin over Saras reaktion.
Efter frokost hjaelper vi igen med opvask. Derefter underviser vi som regel igen, naar frikvarteret er ovre, eller hjaelper med at vaske toej. Naar kl. er 14, bevaeger vi os hjemad igen. Vi er begyndt paa en fast rutine, hvor vi koeber saebe til boernehjemmet, naar de er ved at loebe toer. Det er de rigtig glade for.
I dag tog vi lidt tidligere hjem fra boernehjemmet, saa vi kunne tage ind til Kasoa (den store by, vi bor i udkanten af). Her var vi paa det lokale marked, som udefra saa ret kaotisk ud, men som egentlig var ret sjovt at vaere paa. Der var masser af smaa boder med baade toej, sko, tasker, madvarer, hoens og mange andre ting. Vi koebte ti smaa tavler til kridt, som vi ved, de smaa boern mangler. Derudover koebte vi ogsaa en stor pose sukker, som Grandma havde fortalt, de var loebet toer for. Det haaber vi, de bliver glade for at faa i morgen. Vi fandt ogsaa en bank med haeveautomat og et rigtigt supermarked. Endelig fik vi koebt toiletboerste og saebe til toilettet - det var noedvendigt!
I weekenden var vi paa Kokrobite beach, som var rigtig laekkert. Vi havde faaet anbefalet Big Milly's Backyard, men da der ikke var flere vaerleser tilbage, tog vi hen paa naboen Dream Beach Resort. Vi noed stranden og solen, og ikke mindst rigtig god mad. Aftensmaden stod paa italiensk paa Kokrobite Gardens, som vist er ejet og koeres af italienere. Der var mange andre "obronis" (hvide), og vi hoerte vist ogsaa et par piger tale dansk. Det er foerste gang, vi for alvor har vaeret et sted, hvor der var andre hvide. Det er bestemt ikke sidste gang, vi tager til Kokrobite - vi skal ogsaa proeve at vaere med til deres fester og reggae-nights.
Det var vist alt for nu, vi haaber I alle har det godt hjemme i kolde Danmark.
Kys og kram fra de varme lande
Fun fact 1: vi har kun oplevet at sidde i to taxier, hvor speedometeret virker. I resten af dem ligger naalen bare nede ved 0 km/t konstant.
Fun fact 2: stort set ALLE butikker og smaa boder har noget religioest i deres navn, og bag paa alle tro-tros staar der religioese budskaber. Ved siden af "I Shall Not Die Motors" ligger der en Funural Service. Ret skoert.
Vores dag paa boernehjemmet er kommet til at se saaledes ud: vi moeder omkring kl. 7.30, hvor boernene lige er blevet faerdige med at spise morgenmad. Sammen med et par stykker af dem vasker vi gryder, skaale, bestik og kopper op, og tandboersterne bliver ogsaa renset. Bagefter er der lidt fri leg, indtil laererne vaelger at dukke op - skolen skal vist officielt starte kl. 8, men som regel kommer vi ikke rigtig i gang foer kl. naermer sig 9. Indtil videre har Julie mest undervist 1., 2. og 3. klasse i engelsk og matematik. Sara har tidligere undervist 1. klasse, men er nu mest hos 4. klasse, hvor den ogsaa staar paa engelsk og matematik. Boernene har pause fra 10-10.30 (den bliver som regel strukket til 11) og igen kl. 12-13. Her er vi med til at servere frokost for dem, og vi har da ogsaa faaet lov til at smage lidt paa de afrikanske kvaliteter. Indtil videre har vi smagt boenner blandet med noget pulver og olie, og i gaar smagte vi ris med en ualmindelig staerk chilisovs og sardiner til. Sara holdt ud og spiste naesten det hele, men hun endte op med taarer i oejnene, snot i naesen og maatte loebe ind paa kontoret efter vand og kiks. Grandma (en af de to damer, der bor med boernene) var helt faerdig af grin over Saras reaktion.
Efter frokost hjaelper vi igen med opvask. Derefter underviser vi som regel igen, naar frikvarteret er ovre, eller hjaelper med at vaske toej. Naar kl. er 14, bevaeger vi os hjemad igen. Vi er begyndt paa en fast rutine, hvor vi koeber saebe til boernehjemmet, naar de er ved at loebe toer. Det er de rigtig glade for.
I dag tog vi lidt tidligere hjem fra boernehjemmet, saa vi kunne tage ind til Kasoa (den store by, vi bor i udkanten af). Her var vi paa det lokale marked, som udefra saa ret kaotisk ud, men som egentlig var ret sjovt at vaere paa. Der var masser af smaa boder med baade toej, sko, tasker, madvarer, hoens og mange andre ting. Vi koebte ti smaa tavler til kridt, som vi ved, de smaa boern mangler. Derudover koebte vi ogsaa en stor pose sukker, som Grandma havde fortalt, de var loebet toer for. Det haaber vi, de bliver glade for at faa i morgen. Vi fandt ogsaa en bank med haeveautomat og et rigtigt supermarked. Endelig fik vi koebt toiletboerste og saebe til toilettet - det var noedvendigt!
I weekenden var vi paa Kokrobite beach, som var rigtig laekkert. Vi havde faaet anbefalet Big Milly's Backyard, men da der ikke var flere vaerleser tilbage, tog vi hen paa naboen Dream Beach Resort. Vi noed stranden og solen, og ikke mindst rigtig god mad. Aftensmaden stod paa italiensk paa Kokrobite Gardens, som vist er ejet og koeres af italienere. Der var mange andre "obronis" (hvide), og vi hoerte vist ogsaa et par piger tale dansk. Det er foerste gang, vi for alvor har vaeret et sted, hvor der var andre hvide. Det er bestemt ikke sidste gang, vi tager til Kokrobite - vi skal ogsaa proeve at vaere med til deres fester og reggae-nights.
Det var vist alt for nu, vi haaber I alle har det godt hjemme i kolde Danmark.
Kys og kram fra de varme lande
Fun fact 1: vi har kun oplevet at sidde i to taxier, hvor speedometeret virker. I resten af dem ligger naalen bare nede ved 0 km/t konstant.
Fun fact 2: stort set ALLE butikker og smaa boder har noget religioest i deres navn, og bag paa alle tro-tros staar der religioese budskaber. Ved siden af "I Shall Not Die Motors" ligger der en Funural Service. Ret skoert.
Subscribe to:
Posts (Atom)