Thursday 23 February 2012

En maaned er gaaet

I dag har vi vaeret afsted i en maaned - det foeles som evigheder siden, vi var i Danmark, men alligevel foeles det hele stadig ret nyt hernede. Det er lidt vildt at taenke paa, at vi saadan set "kun" har to en halv maaned tilbage i udlandet.

I weekenden forkaelede vi os selv med en tur til Cape Coast, som er Ghanas mest kendte og stoerste strandby. Vi tog afsted fredag eftermiddag sammen med Perpetua (en laerer paa pigeskolen, hvis familie bor i Cape Coast). Da vi naaede frem - efter en to timer lang og klemt trotro-tur - moedtes vi med Charlene paa en vegetarrestaurant, hvor vi fik lidt at spise og drikke. Efterfoelgende tjekkede vi ind paa Oasis Beach Resort, hvor vi boede paa et vaerelse, der bogstaveligt talt laa lige paa stranden. 50 meters gang, saa stod man med foedderne i vandet. Efter en lille rom og juice paa vaerelset gik vi ned i hotellets bar, hvor vi moedte en masse mennesker. To danske piger, som i forbindelse med deres paedagogstudie var i praktik hernede, et uvist antal ghanesiske maend, en franskmand og ejeren af hotellet. Det var en sjov aften, som endte i en smule fuldskab og dans.

Loerdag morgen stod vi op, spiste lidt morgenmad og gik direkte paa stranden. Det var utrolig laekkert at ligge og faa sol efter en lang uges arbejde. Vandet var dog svaert at bade i, fordi boelgerne var hoeje og der var meget stroem - saa det var meget laekkert, at der ikke var mere end 50 meter til bruserne paa hotellet ;-) Vi var ogsaa oppe i byen og koebe frugt og kigge paa boghandlens udvalg. De har ret mange kendte vestlige boeger, og vi fik koebt "Twilight - New Moon", da vi allerede havde 1'eren med hjemmefra. Der var ogsaa en masse andre flotte rasta-butikker med skulpturer, billeder, tasker osv. Vi skal helt sikkert derhen igen og koebe souvenirs. Senere spiste vi paa en restaurant med udsigt til havet lige ved Cape Coast Castle, men aftenen endte tidligt denne gang, da vi begge var ret traette og ikke helt oplagte paa fest. Det eneste negative ved denne dejlige by var, at boernene er meget mere flabede end hvad vi er vant til i Kasoa. De river i en, spoerger om penge osv. - sikkert fordi de er vant til at se "obrunis" hele tiden.

I sidste uge blev de nye klassevaerelser paa boernehjemmet malet. Nogle tyske frivillige har betalt for det, men det er Madam Mildred, der har valgt farverne. Hun har valgt lyseroed og gul - maaske ikke lige det, vi havde valgt i hendes sted. Men det er nu paenere end betonfarve, og vi var med til at male det ene klassevaerelse i fredags. Tavlerne er blevet soemmet fast paa vaeggene, saa nu mangler der bare at blive malet udenpaa.

Boernene er ogsaa alle blevet klippet. Vi koebte kam og barberblad til dem, og saa gik det ellers loes. De aeldre boern redte de yngres haar, den ene laerer klippede det vaerste af og den anden laerer trimmede og gjorde det paent. Alle boernene endte op med samme frisure. Der var ret mange af dem, der graed eller havde bae-mund paa, fordi deres haar var uglet og haardt at rede igennem. Det er vist noget, de faar gjort en gang hver eller hveranden maaned.

Der skete endnu et uheld paa karrusellen forleden. En af de lidt aeldre drenge, David, havde ikke spist ret meget morgenmad og fik det daarligt af at koere rundt for laenge i for hoej fart. Til at starte med var han klar i hovedet og forklarede en af de store, at han var svimmel og havde ondt i hovedet. De fik sat ham ned, og den kvindelige laerer haeldte vand i hovedet paa ham. Lige pludselig blev han meget daarlig og begyndte at ryste over hele kroppen, mens hans oejne blinkede. Han var slet ikke til at komme i kontakt med, og man kunne kun se det hvide i hans oejne. Grandma og Irene blev tilkaldt, og de blev ved med at raabe hans navn for at komme i kontakt med ham - Grandma stod og bad til, at han ikke skulle doe. De endte med at baere ham ned til en form for praest et sted, der hedder Dr. Jesus Prayer Camp for at bede for ham. Ret skoert. Efter en halv time kom Madam Mildred og hentede ham i bil, og de koerte tilbage til boernehjemmet, hvor Davids mor stod og ventede. Han havde det allerede bedre, og Madam Mildred sagde i gaar, at han har det godt. Han har dog stadig ikke vaeret tilbage i skole. Det hele var meget skraemmende, og boernene er meget paapasselige med at lege omkring karrusellen nu.

4. og 6. klasse havde mid-term-exams i dag, og Sara stod for at stille spoergsmaal til 4. klasse. Det var i matematik og mindede lidt om en terminsproeve, hvor der blev stillet et par spoergsmaal til hvert emne, de har vaeret undervist i indtil videre. Nu har de ferie fredag til og med mandag, hvor de vist nok skal bruge tid paa at vaske toej, goere rent osv.

Mandag aften lander Saras foraeldre i Accra, og tirsdag tager vi ind og moeder dem. Det bliver rigtig fedt at vaere sammen med dem i et stykke tid, og at opleve hovedstaden rigtigt for foerste gang.

Det var alt for nu - pas paa jer selv derhjemme!

No comments:

Post a Comment