Besøg fra Danmark

Puha, så gik der alligevel lang tid, før vi fik taget os tid til at få skrevet på bloggen! Vi har haft så travlt den sidste uges tid, at vi slet ikke har kunnet nå det. Men her kommer så en roman om, hvad vi har lavet med Saras forældre:

Vi tog som skrevet tidligere ind og mødte dem i Accra sidste tirsdag morgen. Aftalen var, at vi skulle mødes ved Nationalmuseet, fordi vi tænkte, at alle taxachauffører kender det sted. Det gør de åbenbart ikke – vi blev kørt til Kwame Nkrumah Memorial Park, som er en park, grav og et museum til ære for Ghanas første præsident efter uafhængigheden. Vi fik så ringet til Gita og Behrooz, som var blevet kørt af en privat chauffør til det ”rigtige” museum. De fandt vej til os, og det viste sig, at de også først var blevet kørt til Memorial Park. Det var helt mærkeligt at se dem igen, helt klart glædeligt gensyn! Da vi nu var der, bestemte vi os for at gå ind og se os omkring i parken og på museet. Parken var et af de få steder, hvor der er grønt i Accra, og fordi der nærmest ingen mennesker var, virkede det virkelig som en oase i storbyen. Museet var også rigtig interessant med tidslinje, billeder og ejendele fra Nkrumahs levetid.

Vi brugte resten af eftermiddagen på at gå op og ned af de omkringliggende gader, hvor vi blandt andet var inde på Ghana Cultural Centre, som mest af alt bare er et marked med traditionelt afrikansk håndværk. Vi så også Independence Square, som er en kæmpe rundkørsel med et monument, der godt kunne ligne den parisiske triumfbue. På toppen er der en sort stjerne (ligesom i deres flag), årstallet 1957 og ordene ”Freedom and Justice”. Ved siden af rundkørslen, lige ud til vandet, ligger der en virkelig stor plads med tribuner rundt om. Det er den plads, der bliver brugt på Independence Day 6. marts, hvor præsidenten holder tale og skoleelever, spejdere og militær marcherer. Efter et par timer ringede vi til den chauffør, de gamle havde lejet hele dagen, som kørte os lidt rundt på sightseeing. Vi fik set det gamle præsidentpalads, Christiansborg Castle, som oprindeligt blev bygget af danskere. Det bliver nu brugt som præsidentens kontor, og man må hverken tage billeder eller komme for tæt på. Vi tog dog et billede langt væk fra i smug ;-) Aftensmad spiste vi på en restaurant kaldet Frankie’s, hvor vi fik virkelig lækre burgere inden turen gik hjem på de gamles hotel i udkanten af Accra. Et virkelig lækkert (og ikke helt billigt) hotel med aircondition, køleskab og varmt vand i bruseren. Da vi ankom, fik vi en hel kuffert fyldt med varer fra Danmark, som vi havde bestilt inden de tog af sted. Der var en masse slik, renseservietter, shampoo, bøger, blade og meget andet. Vi glæder os sådan til at bruge det hele.

Onsdag morgen gik turen til Kasoa, hvor vi havde fået lov til at tage Gita og Behrooz med til en overnatning på pigeskolen. Efter en rundvisning og lidt afslapning tog vi hen på børnehjemmet med en sækfuld sokker medbragt hjemmefra. Børnene havde lige fået fri fra skole, og alle var helt oppe og køre over, at Saras forældre var kommet. Alle skulle hen og sige hej, have et kram og bæres. Gita og Behrooz fik ved samme lejlighed hilst på både Grandma, Irene og Madam Mildred, som alle var glade for besøget. Sokkerne blev delt ud, og alle børn kom hver især hen og takkede – noget, de helt sikkert havde fået besked på at gøre fra Mildred. De var meget glade for sokkerne, også selvom de sikkert er beskidte til uigenkendelighed om et par dage.

Torsdag stod vi op til lækker morgenmad, som Madam Kate havde stået for. Hun havde brugt resten af vores skinke og ost til at lave et helt bjerg af toasts, og så hørte der selvfølgelig den obligatoriske havregrød til – denne gang med et par stykker ananas i. Efter et solidt måltid pakkede vi sammen og tog mod Cape Coast i trotro. Vi havde reserveret én nat på Oasis Beach Resort og én nat på det endnu uprøvede Mighty Victory Hotel. Især Gita var helt vildt med Oasis’ bungalows, som praktisk talt ligger på stranden. Vi tilbragte et par timer ved vandet inden vi gik på restaurant, hvor vi fik lækker pasta og pizza. Uden for restauranten var der lokalt show med trommer og dans, som vi også fik set lidt af.

Efter morgenmad fredag samlede vi vores ting sammen, tjekkede ud og tog til det næste hotel for at tjekke ind igen. Også dette hotel var rigtig lækkert og pænt, og vi fik et family room, hvor vi alle fire kunne være sammen – rigtig hyggeligt. Efterfølgende blev vi kørt til Kakum Nationalpark, som ligger tre kvarters kørsel fra Cape Coast. Her skulle vi op på den berømte Canopy Walkway; en 350 meter lang kæde af seks forskellige hængebroer, som hænger mellem 28-40 meter over jorden. Især Julie og Behrooz skulle lige overvinde den første frygt, men det var faktisk rigtig sjovt at gå rundt deroppe. Turen varede et par timer, og så vendte vi igen snuden hjemad mod hotellet. Denne aften valgte vi en restaurant fra guidebogen, som vi endnu ikke havde set. Den lå midt i et slumkvarter på toppen af en høj bygning med flot udsigt over byen og havet. Det tog virkelig lang tid før vi fik vores mad (en hel time!), men da den endelig kom, var den ret lækker. Det nåede dog at blive mørkt undervejs, og der var ingen strøm, så Behrooz fandt på en løsning med at bruge en afskåret plastikflaske som lysestage. Denne løsning var åbenbart meget populær, så de ansatte på restauranten fik Behrooz til at lave flere af den slags til de resterende borde på restauranten.

Lørdag morgen tog vi ned på Cape Coast Castle inden vi skulle tjekke ud fra hotellet. Her gik vi først på egen hånd og kiggede på museet, inden vi kom på en guidet tur og rundvisning. Vi fik vist slavehullerne og beskrevet, hvordan de blev brugt i slavetiden. 1000 slaver levede sammen i tre små rum med ét lufthul i hver, hvor gulvene var dækket af meterhøj afføring. Der var også en speciel celle til dødsdømte fanger på størrelse med et almindeligt værelse. Her blev op til 60 slaver sat ind sammen indtil de døde – man tog ikke nogen lig ud, før alle fangerne var døde. Det er simpelthen så forfærdeligt og uvirkeligt at tænke på.

Vi fik tjekket ud og blev kørt til trotro-stationen, hvor vi fandt en bus til Accra. Julie og Sara stod af i Kasoa, mens Gita og Behrooz kørte videre hjem til deres eget hotel.

Som sagt i vores seneste indlæg, skulle vi snart have en kinesisk pige som værelseskammerat. Vi var spændt på at møde hende, og Madam Kate havde også fortalt, hun kom fra ICYE (vores organisation). Da vi så kom hjem lørdag eftermiddag, sad hun inde på vores værelse. Efter en lille snak finder vi så ud af, at hun er fra Japan – men altså, de ligner jo også hinanden derovre ;-)
Vores japanske veninde hedder Miyako, og er også 19 år gammel. Selvom hun ikke er så god til engelsk, er hun ikke tilbageholdende. Hun vil gerne snakke, og er en rigtig udadvendt pige – og selvfølgelig tager hun billeder af alt! Miyako arbejder sammen med os på børnehjemmet, men skal kun være her to uger, da hun har ”Spring Vacation” fra sit universitet i Japan.
Det sjoveste ved Miyako er helt klart, at hun altid har så meget tøj på! Det er over 30 grader hver dag, og alligevel går hun i cowboybukser og lukkede sko. Hun siger, at hun har det varmt, men det ændrer ikke den måde, hun klæder sig på. Vi har snakket om, at det nok er en del af deres kultur at være dækket fra top til tå – det er dog stadig ret skægt at se hende med jakke, hat og et lille håndklæde over skuldrene.

Julie og Sara tilbragte lørdag aften og hele søndag i Kasoa. Søndag tog vi Miyako med på børnehjemmet, så vi kunne lære hende, hvordan hun skulle tage taxa/trotro morgen og eftermiddag alene. Efter en times hygge tog vi mod markedet i Kasoa, så hun også kunne se byen – hun manglede også både klipklappere og simkort, så da vi ordnede det for hende, blev hun rigtig lettet. Inde på markedet fik vi kigget på stof, og både Sara og Miyako købte ind til at få syet en kjole af en af pigerne på skolen. Saras kjole er nu færdig, og den er rigtig flot! Uden stropper, helt ned til fødderne og med elastik på overkroppen. Ægte afrikaner. Da vi kom hjem fra byen havde Madam Kate tilberedt en meget kendt og populær ghanesisk ret kaldet Fufu med light soup tilberedt med kylling og fisk. Det er en slags kogt dej lavet af most cassava og plantain, to afrikanske grøntsager, og det var faktisk rigtig lækkert!

Mandag morgen tog vi igen mod Accra for at møde de gamle. Undervejs gik vores trotro i stå, og vi måtte skifte til en ny, men vi er efterhånden vant til deres skrotbiler hernede. Da vi mødte Gita og Behrooz, tog vi på Kaneshie market, som er et af de største markeder i Accra på hele tre etager. De har alt fra madvarer til kjoler og parykker. Gita fik købt en flot kjole i afrikansk batik-stof, og så gik turen mod National Theatre til en rundvisning med guide. Teatret er lavet i et samarbejde mellem den ghanesiske og den kinesiske regering og blev færdigt i 1992. Der er plads til 1500 tilskuere, og inde i salen er der sat aircondition-maskiner op overalt.

Vi endte eftermiddagen med en tur på Makola market, som er det største udendørs marked i Accra. Det var dog lidt skuffende, for udover stof havde de ikke rigtig andre afrikanske varer – de fleste boder solgte madvarer, sæber, genbrugstøj eller lignende. Vi fik dog købt sæson 6-10 af Friends for hvad der svarer til 35 kr – og det virker! Efter lidt tid tog vi en taxa hjem på luksushotellet og spiste god aftensmad og så lidt Friends. Tirsdag var 6. marts og dermed Independence Day. Vi så præsidentens tale og marchen på fjernsyn om morgenen, inden vi tog af sted mod teatret igen. De havde nemlig et show, som vi havde bestemt os for at tage ind og se. Da vi ankom, fandt vi dog ud af, at det foregik på deres eget sprog i stedet for engelsk, som vi var blevet lovet. Vi var de eneste obrunis udover én anden kvinde, og vi gik efter halvanden times tid, men det var nu meget sjovt at se. Der var stadig lang tid til vi skulle hentes af vores taxachauffør, så vi gik lidt rundt i byen i endnu uudforskede områder, og både Julie og de gamle fik købt stof – Julie til en kjole, Gita og Behrooz til en dug til spisebordet derhjemme.

Igen kom vi tilbage til god mad og film på hotellet, og onsdag tilbragte vi med afslapning på hotellet, inklusiv et par timers solbadning ved poolen. Da kl. blev fire var det tid for os til at tage hjem mod Kasoa igen, og det blev til en tårevædet afsked med Gita og Behrooz – vi græd alle fire. Det mindede faktisk lidt om vores første afsked i Kastrup i januar.

Nu er vi tilbage i vante omgivelser igen og har været på arbejde i dag. Charlene har været her i går og i dag og tager videre igen i morgen, så i dag var vi fire frivillige på samme tid. Det var rigtig godt at se børnene igen – skolebørnene har vi jo ikke set i to uger efterhånden. Weekenden bliver en stille en ovenpå alt det, vi har oplevet i den forgangne uge, så vi bliver bare hjemme. Dette oplæg blev til noget af en roman – skulderklap til jer, der kunne overkomme at læse det hele! Til gengæld indeholder vores indlæg fremover ægte æ’er, ø’er og å’er, da vi nu har fået Saras computer. Endnu bedre er, at Gita og Behrooz har købt et nyt Canon digitalkamera med til os som erstatning for det, der blev væk! Fantastisk, vi kommer til at tage så mange billeder og videoer nu. Vi håber, i alle har det godt, og vi savner jer alle sammen.

Kys og kram fra Ghana