En stille uge

Lige for tiden er livet ren luksus i forhold til bare en uges tid siden. Vandet løber i rørene, elektriciteten er meget mere stabil, og Kate snakker hele tiden om, hvor meget god mad vi skal have, fordi vi rejser om tre uger! Det er sjovt, at man sætter pris på så små ting, når man er hernede – derhjemme tager vi jo bare den slags privilegier for givet. Men det gør bare, at vi kommer til at føle, at vi lever i sus og dus, når vi kommer hjem igen ;-)

Sidste weekend havde vi hjemmeweekend, hvor lørdag skulle bruges på at fejre det sidste stykke fødselsdag. Charlene kom om eftermiddagen, og senere tog vi ind til Kasoa på en endnu uprøvet restaurant. På vej i banken i forrige uge havde vi spottet restauranten, som lød lovende med pizzaer på menukortet. Vi fik da også bestilt tre styks og sad på tagterrassen med udsigt til byen og kolde drikkevarer. Da begyndte en ghanesisk mand, Jonathan, at snakke til os, spørge os om alt muligt og fortælle en masse – vi forstod ikke det halve. Det endte med, at han satte sig ved vores bord, selvom vi diskret prøvede at fortælle ham, at vi gerne ville være alene. Det valgte han ikke at opfatte. Da hans søster og datter ankom, inviterede han også dem til bords, og så sad vi ellers alle seks sammen. Åbenbart var det kun os obrunis, der syntes, det var lidt akavet. Der gik helt usandsynligt lang tid, før vores pizza kom, og det værste var, at de kun kunne lave en af gangen, fordi deres store ovn ikke var i brug. Således gik der halvanden time fra vi bestilte til den sidste pizza kom, og på det tidspunkt var de to andre for længst fortæret. De smagte dog rigtig godt! Da Jonathan og hans familie rejste sig for at gå igen, insisterede han på at betale for vores middag. Selvom vi prøvede at tale ham fra det, endte han med at gøre det – så var det alligevel okay, at de var brudt ind i vores lille middagsselskab.

Hjemme på pigeskolen igen var det tid til drinks med de lokale piger. Vi havde købt ind om mandagen, så vi både havde vodka, rom, juice, sodavand og plastikkopper, og Charlenes computer stod for musikken. Pigerne dansede begejstrede rundt, skålede og blandede hardcore 50/50 drinks. Vi prøvede at forslå nogle ”druk-lege” for dem, men de ville hellere bare danse (hvilket de også er ret gode til hernede i Ghana). Nogle af pigerne endte også med at blive godt fulde, hvilket var ret underholdende at se på. Vi var dog lidt trætte og gik derfor rimelig hurtigt kold – Sara faldt omkuld i sengen ved halv ellevetiden, og de andre fulgte trop en halv times tid senere. Det var en sjov aften, og heldigvis blev søndagen ikke brugt på ret meget andet end afslapning.

Tirsdag var vi igen på New Market, denne gang i lidt længere tid. Vi fik banet os vej gennem råbende kvinder og mænd, dyttende trotros og store STC-busser, indtil vi nåede det rigtige marked omme bagved. Det er kæmpe stort og formentlig meget let at fare vild i. De fleste stande sælger fødevarer, enten friske grøntsager eller fisk, kød, snegle og den slags. Ellers er der boder med afrikansk stof, gammelt genbrugstøj, håndtasker, personlig pleje osv. I det hele taget minder det ret meget om det ”gamle” marked i Kasoa, bare større og billigere.

På børnehjemmet har der været gang i den i løbet af ugen. Murerne har arbejdet hårdt på køkkenet, hvor næsten al murstensværket er færdigt nu. Charlene ankom igen i dag, og der blev købt ind til de sidste ting, der skal laves, inden de kan gå i gang med at bygge tag på. Børnene er i gang med at forberede sig til de eksaminer, der skal foregå efter påske – derfor har 1., 2. og 3. klasse har haft class tests, hvor Julie stod for spørgsmålene i matematik og engelsk til 3. klasse. Madam Esther (læreren til 1., 2. og 3. klasse) har sagt, at Julie også skal lave eksamensspørgsmålene til dem, så det bliver spændende! Alle børnene har fri fra skole skærtorsdag, langfredag og påskemandag.

Mildred fortalte os, at der har været indbrud på børnehjemmet for et par uger siden. Nogle ukendte gerningsmænd er hoppet over muren og ind på området om natten, hvor de har stjålet en masse af børnenes tøj, som bliver opbevaret under et halvtag. Det er simpelthen så lavt og hjerteløst at stjæle tøj fra et børnehjem, og det er tilsyneladende ikke første gang, den slags sker. Det optimale for dem ville være at hyre en sikkerhedsvagt til at være der om natten, men pengene er ikke lige til det. Derfor bliver det en del af ”Grace Masak future plans”, som er en slags plan over, hvilke ting, der skal forbedres/ændres ved børnehjemmet, og som eventuelle volontører eller sponsorer kan hjælpe med at finansiere. Den er i gang med at blive udarbejdet, men vi ved i hvert fald, at der også kommer til at være ting som adskilte pige- og drengesovesale og en ekstra lærer på.

Lørdag skal vi til Accra for en dag. Vi har tænkt os at besøge National Culture Center, som vi også var på med Gita og Behrooz. Det er et sted, hvor alverdens ghanesisk og afrikansk håndværk er samlet i små boder, og selvom sælgerne er en tand for anmassende, er det et godt sted at finde souvenirs – så glæd jer derhjemme! Vi skal også spise på en frokostrestaurant, der laver smoothies og italienske paninis. Den har vi snakket om at besøge næsten lige siden vi kom, så nu må det være på tide. Vi har også aftalt med Kate, at vi skal med hende i kirke en dag i de kommende uger, for det bliver vi næsten nødt til at opleve, inden vi rejser herfra. Det er jo en kæmpe del af deres kultur.

I næste uge får Sara spontant besøg af Mathias, så de kommer til at være i Accra nogle dage. Vi må håbe, Julie overlever at sove alene sammen med mus og kakerlakker! Påskeweekenden kommer vi alle tre til at bruge på Kokrobite beach, hvilket vi allerede glæder os helt vildt til.

Til sidst en rigtig sørgelig nyhed: Marys baby, som blev født sidste fredag, nåede kun at leve i ni timer, før hun døde kl. 21. Det er så forfærdeligt, og selvom Mary prøver at holde hovedet højt, er det tydeligt, hvor svært det er for hende. Hun er heldigvis nogenlunde okay rent fysisk, og nu er hun taget hjem til sin hjemby og mor, hvor hun skal være nogle uger for at komme til hægterne. Vi er rigtig kede af det på hendes vegne…

Vi håber, I alle har det godt derhjemme, og at I kommer til at nyde påskeferien!